Mad til spædbørn og småbørn

Maden skal passe til barnets udvikling. Rigtig og alderssvarende ernæring er af afgørende betydning for barnets vækst og trivsel og formodentlig også for sundheden senere i livet.

Et spædbarn tredobler sin vægt i løbet af det første år og vokser ca. 25 cm. i længden. På intet andet tidspunkt i livet, har et menneske så højt et energibehov i forhold til sin størrelse.
Spædbarnets energibehov er 3 - 4 gange større pr. kg. end den voksnes. I Danmark anbefales, at spædbarnets kost består af.

Amning de første 6 måneder og/eller modermælkserstatning, hvis amning ikke kan gennemføres. Et barn, der efter 4 måneder ikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost.

Overgangskost fra 4 - 6 til 9 måneder, hvor fast føde gradvis erstatter ca. halvdelen af brystmælk/modermælkserstatning. Almindelig mad fra 9 til 12 måneder, får barnet efterhånden mad som resten af familien dog med lidt større energitæthed med modermælk eller modermælkserstatning som det fortrukne mælkeprodukt.

Du kan læse mere om mad til spædbørn og småbørn i Sundhedsstyrelsens pjece Mad til små - fra mælk til familiemad.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står bag hjemmesiden Alt om Kost. Her kan du få råd om mad og drikke til spæd- og småbørn.

Kosthåndbogen - et praktisk opslagsværk med de officielle anbefalinger for mad (Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Kost & Ernæringsforbundet og Miljø- og Fødevarestyrelsen).

Kostplan - se Sundhedsplejens egen kostplan - med mad til spædbørn og småbørn.

Opskrifter til den første skemad - vi har udarbejdet en pjece med opskrifter på den første skemad.

Den Første Mad
Barn der spiser
Del: