Unge seksuel sundhed - Det er vigtigt og have et godt kendskab til sin krop

Det er vigtigt at have et sundt sexliv hele livet igennem. Taler du med dit barn om krop og følelser.
Seksualitet er kompleks og privat, men der er også mange andre aspekter, der knytter sig til seksualiteten.

Seksualiteten er en biologisk bestemt adfærd, men vores psyke, kultur og moral påvirker den måde, vi tænker om seksualitet og udlever den.

Som forældre spiller I en vigtig rolle i forhold til at lære jeres barn om krop, følelser og grænser. Herunder finder I tre foldere til forældre med børn i henholdsvis 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse og 7. - 10. klasse, som kan give jer inspiration til at tale om emnet.

Du finder folder her: Tal om krop og grænser.

 

Unge og kønsidentitet

Vi ved, at det kan være hårdt, forvirrende og ensomt at have en kønsidentitet eller en seksualitet, der bryder normen. Det kan være forbundet med angst for ikke at passe ind eller for hvordan omverdenen vil møde én. 
Læs mere og få gode råd på Børns vilkårs hjemmeside.

 

Sikkerhed på nettet

"Har du været nøgen på nettet?" kan du få gode råd fra Red Barnet. Få hjælp til sletning af billeder på nettet - SletDet.

 

Verdenssundhedsorganisationen -WHO definerer seksualitet således

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed, det er et basalt behov og et aspekt af at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Det kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det.

Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, uden at være seksuel.

Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vores mentale og fysiske helse. Da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret.

Her kan du læse mere om seksualitet og prævention i Teenageguiden. 

Se også videoen: Sig det bare - kun med kondom.

 

Ung og sex

Ung & Sex fortæller dig, der går i 7.-9. klasse, om din krop og om at have sex - måske for første gang. Find viden og inspiration i de fire videoer: Lær din krop og kende, Den første gang, Beskyt dig og Nøgenbilleder. Find videoerne her på "Ung og Sex" hjemmeside.

Ja kan blive til Nej

Sex er dejligt. Sex er fedt. Men det kan også blive grænseoverskridende - og måske ende med et overgreb. Det, der skulle have været godt, kan i stedet blive ubehageligt og svært.

Hvert år udsættes flere end 5.000 piger og kvinder for seksuelle overgreb. De fleste overgreb sker mellem unge, der kender hinanden som kærester, venner eller bekendte. Mange overgreb sker i forbindelse med en fest eller bytur. Med Tune Ind vil Det Kriminalpræventive Råd forebygge overgrebene.

Se video: Ja kan blive til nej

  • FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

    Rådgivning om transkønnet børn.

    FSTB tilbyder rådgivning til børn, unge, pårørende, fagpersoner og andre der ønsker information, viden og støtte. Det kan være til at finde støtte i at være den du er, at finde den rette måde at støtte et barn eller konkret råd og vejledning om praktiske forhold.

    Vi tilbyder personlig rådgivning og information fra forældre og pårørende til transkønnede børn, ud fra erfaringer og nyeste viden fra forskning. Vi afholder oplæg for skoler, institutioner og fagpersoner. Lokalafdelinger driver netværksmøder i større byer i hele landet, hvor familier og pårørende kan møde hinanden og dele erfaringer.

    Der er mange muligheder for at modtage hjælp og støtte om kønsidentitetsforhold fra andre med viden og personlig erfaring med emnet. Der er også hjælp at hente i sundhedssystemet til udredning og eventuel behandling.

    Ring til FSTB telefonrådgivning på telefon 89 87 44 33 på onsdage mellem klokken 19.30 til 21.30.

    Bemærk at telefonrådgivningen holder sommerlukket i juli måned.

    Du er også velkommen til at skrive på raadgivning@fstb.dk

    Hvis du vil vide mere information om FSTB, kan du finder mere information på vores hjemmesiden her.

    Støt transkønnede børn i dagtilbuddet.

    Støt transkønnede børn og unge i skolen.

    Støt transkønnede børn og unge i familien.

  • Spejlven

    Giv børn og unge realistiske kropsidealer og øget selvværd.

    Mange børn og unge er så optaget af fejl og mangler ved deres krop og udseende, at det går ud over trivsel.

    Urealistiske kropsidealer fra blandt andet sociale medier har en afgørende betydning for, hvordan børn og unge mennesker ser på sig selv i dag. Men de voksne i børn og unges liv kan bidrage til at skabe mere positive selvbilleder og øge trivslen.

    Børn og unge har brug for voksne omkring dem, som sætter fokus på, hvad kroppen kan, frem for hvordan den ser ud, og som lærer dem, at kroppe er og skal være forskellige. Børn og unge skal blive ved med at have lyst til at være fysisk aktive både i skolen og i fritiden, og de skal finde det naturligt at være en del af fællesskabet i omklædningsrummet og over frokosten. Voksne som f.eks. forældre, lærere, pædagoger og idrætstrænere har et ansvar for at skabe trygge rammer, hvor unge kan tale med voksne og hinanden om kroppen.

    Du kan på Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade læse meget mere omkring spejlven her.

    Du kan bestille gratis pjece omkring projekt spejlven her.

Del: