I en travl hverdag kan det være svært at give kærligheden gode vækstbetingelser. Alligevel er det et grundlæggende ønske for de fleste at have et godt parforhold og en tryg familie.
På et parkursus får I inspiration til at holde kærligheden ved lige.
Parkusus er et forebyggende kursus, som udbydes af Center for familie udvikling. Egedal Sundhedspleje afholder dette kursus i samarbejde med en sundhedsplejerske og en psykolog.
Der er hverken tale om gruppearbejde eller traditionel parterapi. Kurset foregår som holdundervisning og suppleres af private samtaler med din partner. Ingen forventes at fortælle andre kursusdeltagere om deres private liv. Et parkursus er for alle par i alle livsfaser og familie former.
Der er plads til 9 til 10 par på holdet. Kurset afholdes typisk 2 gange årligt et om foråret og et til efteråret på Egedal Rådhus. Det vil ofte være 2 fredag med en uges mellemrum fra klokken 8 til 15.30 begge dage. Det er ikke muligt og medbringe børn på kursuset, da det er et kursus for par.
Tilmelding
I kan tilmelde jer kursuset på mail til sundhedstjenesten@egekom.dk
Det koster 600kr pr. par. Det dækker udgifter for kursusmaterialer, mad og drikke. Undervisningen er gratis og deltage i. Før kursuset starter vil I modtage en invitation med nærmere information i jeres E-boks.