Mad til småbørn
Det er vigtig, at det lille barn får den rette ernæring. Læs mere her om kosten til det lille barn, herunder vegetarisk- og veganerkost.
Mad til småbørn
Når barnet er 1 år, spiser de fleste børn som resten af familien. De kan nu drikke letmælk.
Mælkeprodukter. Børn mellem 1 og 3 år skal have mælkeprodukter med en fedtprocent på minimum 1,5 %.
Sutteflasken er nu ved at være passé.
Antal måltider
Giv barnet mad med 2 til 3 timers interval fordelt med 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider.
Mængden af mad afhænger af barnets alder, kropsstørrelse og hvor meget det bevæger sig.
Gå efter tallerkenmodellen
Maden skal være varieret med 1/5 del kød, fisk, æg og ost. 2/5 dele er grøntsager og frugt. 2/5 dele er kartofler, ris og pasta.
Anbefaling af fødeelementer
Der er visse fødeelementer man anbefaler at børn mellem 0 og 3 år ikke spiser.
Det er hele nødder, mandler, popcorn, kerner og rå gulerødder eller andre hårde fødevarer.
Fødevarerne kan bedre bruges, hvis de er blendede, revne eller finthakkede.
Vær sikker på at barnet over 3 år tygger maden godt, før det får disse hårde fødevarer i hel form.
Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof, der er skadelig for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel, hhv. kassiakanel og ægte kanel.
Undgå for meget kanel max. 1/4 tsk. til små børn eller brug i stedet ægte kanel til dagligt (Ceylon kanel), som indeholder meget lidt kumarin.
Mad og måltider er en vigtig del af hverdagen for familier med små børn. Her på siden kan du finde opskrifter og inspiration til sunde madpakker, mellemmåltider og tilbehør, du selv kan lave.
Vegetarisk og vegansk kost til spædbørn og småbørn
Vegansk kost kan ikke anbefales til spædbørn og småbørn, mens vegetarisk kost kan tilbydes, hvis maden er varieret, og forældrene har omfattende kendskab til den rette sammensætning af en vegetarisk kost.
Kontakt
Sundhedsplejen
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke