Se vores foredrag og kurser her
Sundhedsplejen har en række tilbud om foredrag og kurser som du kan tilmelde dig. Se mere under de enkelte emner.
-
Førstehjælp til børn
Den 26. september 2023, kl. 10.00 til 11.00 er der førstehjælp til børn i Byrådssalen på Egedal Rådhus.
Det er gratis og deltage, og man må gerne have sit barn med.
"Et foredrag om førstehjælp til børn. I får en viden om basal førstehjælp, så I er bedre klædt på, hvis barnet får nogle af de knubs og skrammer, som et aktivt børneliv nogle gange kan medføre.
Vi taler bl.a. om behandling af sår og skrammer, brandsår, faldskader, fremmedlegemer i næsen og mange andre relevante ting". -
Barnets motoriske udvikling
Dette foredrag er delt op i 2 aldersgrupper som ses nedenfor.
Barnets motoriske udvikling 0-6 måneder
Den 23. august 2023 kl.9.30 til 10.30 i Byrådssalen. Medbrig gerne en skridsikkermåtte.
Barnets motoriske udvikling 6-12 måneder
Den 23. august 2023 kl.11.00 til 12.00 i Byrådssalen. Medbrig gerne en skridsikkermåtte.
Leg er bevægelse er vigtigt, også selvom man kun er 0-12 mdr.
Dit barn lærer gennem leg ved at bruge kroppens sanser. Når sanserne bliver stimuleret, udvikler barnet sig, og de er med til at skabe et afgørende fundament for dit barns motoriske udvikling. Så jo mere du leger med dit barn, jo mere kropsbevidst bliver det, og det giver barnet et rigtig godt fundament tidligt i livet.
Sundhedstjenesten i Egedal vil derfor gerne inspirere forældre til, hvordan de kan lege med deres lille barn. Målet er, at styrke småbørns motorik, da børns motoriske udvikling har stor betydning for barnets generelle trivsel.
Forskning viser, at børn med en god motorik bevæger sig mere. Når børn har en god motorik, så har de lettere ved at koncentrere sig, lære nyt og det styrker dem i at danne sociale relationer. Alt det tilsammen betyder, at barnet trives bedre. Børn lærer og erfarer med kroppen, og derfor er det vigtigt at alle voksne omkring børnene ved, hvad leg og bevægelse tidligt i livet kan.
Dit barn er i fuld gang med at lære sin krop at kende. Kom og bliv inspireret til, hvordan du kan støtte dit barns motoriske udvikling igennem leg og bevægelse i et positiv samspil med hinanden.
-
De perfekte forældre - Hvor svært kan det være?
Den 12. juni 2023. kl. 10 til 11.30 i mødelokale 1. sal 1.2
At blive forældre er en fantastisk men samtidig også krævende livsovergang.
Vores tids idealer om forældreskabet som vi bl.a. bliver bombarderet med fra de sociale medier er en vigtig parameter når vi skal forstå udviklingen og reflektere over perfekthedskulturen. Alt bliver sammenlignet, målt, vejet og vurderet.
Der er mange spørgsmål som kan melde sig:
Hvorfor har vi valgt at få børn og blive forældre? Hvilke følelser opstår når vi bliver forældre? Er der plads til at lave fejl eller skal alt være perfekt og under konstant kontrol?
Og det vigtigste spørgsmål: Hvad er det egentlig vores børn har brug for?
-
Overgangskost
Den 26. april 2023. kl. 9.30 til 11 i mødelokale 1. sal 1.2
Kom og hør mere omkring dit barns overgang til almindelig kost.
Det handler meget lidt om smag, men til gengæld rigtig meget om de andre sanser vi bruger når vi spiser. Det handler om at skabe en masse gode erfaringer for den lille, så det at spise mad med familien bliver en dejlig positiv oplevelse - også med årene. Foredraget krydres med spiselige øvelser for de voksne. Ikke babymad. -
Parforholdskursus
PREP er baseret på næsten 30 års forskning i, hvad der skaber bedre relationer i parforhold. PREP-konceptet kan hjælpe til at skabe rammen for sundere parforhold og bedre trivsel i familien. Studier har vist, at par, der lærer at anvende principperne bag PREP, har større sandsynlighed for at blive sammen. Opfølgninger har vist, at par, der har deltaget i PREP, oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden.
Næste Parkursus PREP i efterår 2023.
Det er dog uvis pt. om kurset bliver til noget. Så der er forbehold for aflysning.
Fredag den 10. november 2023 kl. 8.15-15.30
Fredag den 17. november 2023 kl. 8.15-15.30